Erfaren Data Integration Specialist

Tempur Sealy International Inc. er verdens største sengeleverandør. Virksomheden udvikler, producerer og markedsfører madrasser, justerbare senge, puder og andre søvn- og afslapningsprodukter. På baggrund af en stærk historie og gennembrydende innovation har virksomheden i dag nogle af de mest ansete brands i industrien: Tempur®, Tempur-Pedic®, Sealy®, Sealy Posturepedic®, Optimum™ og Stearns & Foster®. Dan-Foam ApS er et datterselskab under Tempur Sealy International Inc. Virksomheden producerer og distribuerer madrasser og puder lavet af det patenterede TEMPUR-materiale, der former sig efter kroppen til gavn for støtte og komfort. Virksomhedens produkter sælges i dag i mere end 80 lande. Se også www.tempursealy.com.

Stillingen

For vores kunde Dan-Foam ApS søger AMBIZZION ApS en Data Integration Specialist.

Du bliver en del af et velfungerende team på 11, der arbejder med salgs- og driftsplanlægning. Du får en bred kontaktflade i eget team og til eksempelvis IT, Finance, Product Management, Produktionen, Globalt ERP Team og procesejere i datterselskaber. I samspil med dine kolleger i afdelingen har du ansvaret for at forbedre data til produktionen, at sikre korrekt cost- og priskalkulationer samt at udvikle processer med henblik på at medvirke til at sikre kort gennemløbstid og høj kvalitet.

Som Data Integration Specialist er dit ansvar at strukturere data fra forskellige kilder og præsentere dem for brugerne, herunder design og opbygning af analytiske løsninger.

Dit arbejdssted bliver Dan-Foam i Aarup på Fyn, og du får reference til Director of S&OP, Sales & Operations Planning.

Arbejdsopgaver

Du vil bl.a. have følgende arbejdsopgaver:

  • Udføre database (SQL server, Access, BI eller AX) forespørgsler og dataanalyser
  • Udføre en række kvalitetskontroller for at opretholde og sikre datas nøjagtighed og konsistens
  • Understøtte interne og eksterne forretningsenheder via samarbejde gennem elektronisk dataudveksling (EDI) og datadeling
  • Forbedre produktivitet ved at udvikle værktøjer, som har til formål til at strømline processer
  • Udvikle data og rapporter for at identificere røde flag og datamønstre, der muliggør bedre forretningsbeslutninger, herunder oprette periodiske og ad hoc-rapporter om nøgleindikatorer
  • Deltage i tværgående projekter uden for afdelingen og bistå med råd og vejledning i forhold til kolleger

Kompetencer og kvalifikationer

Din baggrund:

  • Minimum 5 års erfaring fra en tilsvarende stilling i en produktionsvirksomhed og solid generel erfaring med processer
  • Antageligvis en mellemlang IT- eller ingeniøruddannelse, men anden IT baggrund kan også være en mulighed
  • Kendskab til Dynamics AX eller andet ERP system er en fordel
  • Ekspertniveau i MS Office; Især MS Access og MS Excel
  • Behersker engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau

Du er:

  • Udadvendt og positiv
  • Teamplayer
  • Analytisk og struktureret
  • Procesorienteret og samtidig fokuseret på kvalitet og mål
  • En stærk kommunikator, der kommunikerer godt på alle niveauer i skrift og tale

Virksomheden

Virksomheden har en markant international markedsposition og en stærk forankret virksomhedskultur med en uformel kultur, hvor der er personlige og faglige udviklingsmuligheder. Virksomheden har en sund og robust økonomi og forventer fortsat øget vækst.

Næste step

Motiveret ansøgning og CV sendes til AMBIZZION via nedenstående knap ”Søg Stillingen”. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Lars Bøgelund på 6037 5723 eller lb@ambizzion.dk, Martin Grønvald på 2124 7323 eller mg@ambizzion.dk  Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende.