Innovativ robot- og automationsvirksomhed i fortsat vækst

Er du erfaren Konstruktør, der kan være med til at udvikle og bygge fremtidens løsninger inden for robot- og automationsindustrien? Ser du dig selv som en del af en innovativ og vækstende virksomheden med kvalitet i højsæde? Stortrives du i et dynamisk miljø og med en uformel kultur og omgangstone? Formår du at arbejde tæt sammen med kunder og kolleger i skabelsen af optimale kundeløsning, så er du muligvis den Konstruktør som AMBIZZION søger for vores kunde GIBOTECH.

GIBOTECH er en af Fyns veletablerede automationsvirksomheder. Virksomheden har siden 1984 leveret højteknologiske bearbejdningsanlæg og kundetilpassede automationsløsninger til en lang række brancher og har i dag ca. 75 ansatte. GIBOTECH’s løsninger bygger på solide komponenter og maskiner, samt ikke mindst et innovativt samarbejde mellem kundernes tekniske stab og GIBOTECH’s konstruktører, programmører og tekniske sælgere. Virksomheden er i front, når det gælder anvendelse af robotter i løsningen – også hvor det ikke er set før. GIBOTECH er i rivende udvikling og store projekter inden for sundhedssektoren (Gibocare) kræver yderligere fokus på konstruktionsprocessen.

Om stillingen:

Din væsentligste opgave bliver konstruktion af løsninger til hospitalsbranchen i tæt samarbejde med sælgere, programmører og projektledere. Du vil komme til at arbejde selvstændigt såvel som i teams, og du vil blive stillet overfor faglige udfordringer, hvor din viden og ekspertise vil blive udfordret og udviklet.

Du og dine kolleger er kendetegnede ved et stort engagement og en indgående interesse for mekanik og produktion. Et engagement og en høj faglighed som dagligt kommer i spil i forhold til konstruktion,udvikling og design af kundetilpassede løsninger af høj kvalitet. Du arbejder med kundespecifikke projekter i tæt samarbejde med softwareafdelingen, kunderne, underleverandører og montageafdelingen.

Om dig:

Det forventes, at du har en erfaring fra maskin- eller automationsbranchen. Du har optimalt en uddannelsesmæssig baggrund som maskiningeniør eller lignende, og har gerne en indgående erfaring som konstruktør. Du er i stand til at arbejde tæt sammen med kunder og sælgere om at udvikle den løsning og rette layout, og du elsker den faglige stolthed, når løsningerne er implementeret og spiller hos kunderne.

Der indgår oftest robotter i GIBOTECH’s løsninger, og det vil derfor være en fordel , men ikke et krak, såfremt du har kendskab til robotteknologi.

Du har en struktureret arbejdsform, og du har tilegnet dig et indgående kendskab til 3D-programmer som eksempelvis Inventor. Som person stortrives du i en flad organisation, og du skaber tillid blandt kolleger og samarbejdspartnere gennem en løsningsorienteret tilgang til opgaver og udfordringer.

Du tilbydes:

En spændende position i en dynamisk automationsvirksomhed med succes blandt andet inden for hospitalssektoren, og med mange store projekter undervejs, hvor netop konstruktionsafdelingens evne til at levere rette løsninger er og bliver fundamentet for den nuværende og fremtidige succes. Konstruktionsafdelingen består af ca. 10 engagerede medarbejdere.

Du bliver en del en veletableret virksomhed og et team, der igennem værdifuld sparring giver dig mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Din hverdag vil være præget af større faglig kontaktflade på tværs af virksomhedens afdelinger.

Hverdagen i GIBOTECH er præget af en uformel kultur, der skaber glæde og innovation, og samtidigt afføder store ambitioner og stolthed ved arbejdet og de resultater, der i fællesskab skabes. Din lønpakke vil blive forhandlet på et attraktivt niveau, og som matcher din baggrund og kvalifikationer.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Næste step:

Send ansøgning og CV via nedenstående ”søg stillingen”. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende.

Ring meget gerne til AMBIZZION, Peder Vester Henriksen – mobil 5329 6929 eller Lars Bøgelund – mobil 6037 5723