Udviklingsorienteret Rådgivende Ingeniørvirksomhed

Om stillingen

For vores kunde Orbicon søger AMBIZZION en IT konsulent til divisionen Orbicon Informatik. Med udgangspunkt fra Orbicon’s kontor i Aarhus, eller det nye kontor i Høje Taastrup og med reference til afdelingschefen er dit hovedansvar at medvirke til at definere og drive gennemførelsen af diverse IT kundeprojekter.

Om Orbicon

Orbicon er en rådgivende ingeniørvirksomhed inden for bl.a. miljø, byggeri, klima, forsyning, infrastruktur, informatik og energi.

Orbicon Informatik udvikler platformsuafhængig software og IT-løsninger. Målgruppen er de danske kommuner samt forsyningsvirksomheder og private virksomheder. Der arbejdes målrettet med digitale løsninger, der kan anvendes som værktøj i den kommunale forvaltning, smart city og klimatilpasning. Orbicon Informatik er leverandør af GIS løsninger til kommuner og forsyningsselskaber. GIS bruges til sagsbehandling, analyse og præsentation af data, der med geografien som udgangspunkt gør det muligt at se mønstre og sammenhænge. Se mere på www.orbicon.dk.

Ansvarsområder og arbejdsopgaver

Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver er:

  • Definition og gennemførelse af større og mindre kundeopgaver
  • Deltagelse i udvikling af nye kunderettede GIS-baserede løsninger.
  • Installation af produkter og konfiguration af kundeløsninger
  • Rådgivning af kunder

Den ideelle kandidat har følgende faglige baggrund:

  • Mellemlang eller videregående uddannelse som eksempelvis ingeniør, datalog eller anden relevant uddannelse, gerne suppleret med minimum 2 års relevant erhvervserfaring.
  • Stærke kompetencer og naturlig flair for at arbejde med IT systemer
  • Erfaring med databaser, data- og databasestruktur
  • Erfaring med opsætning og drift af IT-løsninger
  • Erfaring med scripting/softwareudvikling
  • Erfaring med open source software, særligt i forhold til GIS

Der arbejdes bl.a. med Microstation, ArcGIS, QGIS, PostgreSQL/PostGIS, SQL Server, Access, GeoServer, Linux, Windows Server, IIS, Azure, Tomcat, Java, .NET, C#, JavaScript, HTML, XML, SQL og Python. Erfaring med flere af disse vil være en fordel.

Kandidater med dokumenteret erfaring med Microstation og/eller GIS-løsninger (Eksempelvis ArcGIS) foretrækkes.

Som person er du:

  • Analytisk og løsningsorienteret med forståelse for centrale detaljer
  • Selvstændig og tager ansvar for både igangsættelse og afslutning af opgaver
  • Teamorienteret med fokus på at nå målene til tiden
  • Positiv med en kundeorienteret kommerciel indstilling
  • Udadvendt og kommunikerer/samarbejder godt på alle niveauer
  • En god, stabil og social kollega, der ønsker at bidrage til og være en del af fællesskabet

Du tilbydes

Du bliver en del af en økonomisk sund virksomhed, hvor alle motiveres af at skabe løsninger, der giver langsigtet værdi – både hvad angår økonomi, miljø og det omkringliggende samfund. Du kan forvente faglig udvikling og frihed til at løse dine arbejdsopgaver i tæt samarbejde med både kolleger og kunder. Hertil en attraktiv lønpakke, der matcher dine kvalifikationer.

Næste step

Motiveret ansøgning og CV sendes via nedenstående link, dvs. ”Søg stillingen”. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Lars Bøgelund på 6037 5723 eller lb@ambizzion.dk. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende.