Bliv en del af AMBIZZION-teamet - rekruttering med værdi!

Er du ambitiøs og har erfaring med rekruttering ? Kan du sælge og skabe resultater?  Og ønsker du at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor du samtidig er selvstændig for egen regning?  Hvis ”ja”, så er du måske vores nye partner til vores Aarhus afdeling.

Vi tilbyder et stærkt og anderledes koncept, hvor du får meget fra fællesskabet. Du får samtidigt mulighed for et stort udbytte af din egen indsats.

Som ny kollega i AMBIZZION sørger vi for, at du kommer ordentligt i gang, og at din værktøjskasse er top-trimmet. Du får en stor grad af frihed og mulighed for at sætte dit præg på arbejdet og bliver på samme tid en del af et betydende fællesskab. Et fællesskab hvor vores kunder og vi selv oplever værdien af at håndtere rekrutteringsopgaver sammen.

Vores primære beskæftigelse og fokus i AMBIZZION er rekruttering og headhunting. Som ”specialist-jægerne” har vi afgørende fokus på search af ledere og specialister. Vi løser derudover opgaver indenfor organisationsudvikling, outplacement og karriererådgivning.

AMBIZZION er en rekrutteringsvirksomhed med erfarne kræfter. Vi holder til i Aarhus, Odense og i København og er i øjeblikket 4 konsulenter. Vi arbejder i hele Danmark men også uden for landets grænser.

Til vores kontor på Egå Marina i Aarhus søger vi en partner, som kan tilføre nyt og berige os med stærke kompetencer, fighterevne, holdånd og masser af godt humør.

Vi ser gerne at du: 

  • Er en teamplayer, der har en struktureret og kvalitetsmæssig høj tilgang til arbejdet
  • Har erfaring med rekruttering – og gerne fra rekrutteringsbranchen, eller alternativt kommer fra en strategisk salgs- og lederstilling
  • Har leder- og salgserfaring og trives med at servicere kunder på mange niveauer
  • Er seriøs, har lyst og evne til at opsøge kunder og skabe relationer
  • Besidder et udadvendt og vindende væsen og har en særdeles stor tro på dig selv

Du har minimum 10 års relevant erfaring fra det private erhvervsliv, har en ordentlig og pålidelig adfærd samt formår at begå dig i kombinationen af at være selvstændig og være en aktiv del af et fællesskab.

Vi tilbyder:

En anderledes og veldrevet arbejdsplads med gode kolleger og et stærkt fællesskab. Du får fordelene af et unikt koncept med sambesøg hos kunder, funktionelle it systemer, hjælp til og sparring på specifikke opgaver såvel som faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af at udvikle AMBIZZION foruden, at du selvfølgelig skal kunne agere som selvstændig.

Om AMBIZZION:

AMBIZZION er et team af ildsjæle med bred og forskelligartet erhvervsbaggrund og dertil forskelligartede person profiler. Vores klare fælles identitet ses tydeligt via vores fælles afsæt i at ville hinanden i tæt samarbejde, hvilket er en markant styrke hos os.

Det er vores klare mål, at AMBIZZION i alle sammenhænge leverer kvalitet i vores ydelser. AMBIZZION-teamet skal kunne forstå vores kunders forretning og kunne tilføre værdi med det formål at være med til at udvikle virksomheden.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Leo Brosbøl Sørensen

+45 60408320

lbs@ambizzion.dk

Send ansøgning:

Vil du søge stillingen skal du klikke på knappen “Søg stillingen” og vedlægge din ansøgning med CV, samt et billede af dig selv. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.