– Stærk og synlig lederprofil til robotvirksomhed i fortsat vækst

Kan du overordnet lede større projekter, herunder drive udviklings- og mekaniske konstruktionsprocesser?  Ønsker du at blive en del af en innovativ sund økonomisk virksomhed, der har succes? Stortrives du i en handlings- og teamorienteret kultur? Så er du måske den kandidat, som AMBIZZION søger for vores kunde, GIBOTECH.           

GIBOTECH udvikler, opbygger og servicerer højteknologiske automations- og maskinløsninger til et bredt udvalg af brancher. Kundetilpassede CNC løsninger, robotløsninger til industrien samt styringer og automationsløsninger er fundamentet.

Om stillingen

Som konsekvens af betydende vækst i de seneste år og ikke mindst de kommende år, søger GIBOTECH til nyoprettet stilling en afdelingschef til projekt og konstruktion.

Med reference til CEO får du ansvaret for den overordnede ledelse af og videreudvikling af projekt- og konstruktionsafdelingen, som i dag består af 15 personer. Du får en nøgleposition i virksomheden og bliver dermed også en del af virksomhedens ledergruppe.

Dine væsentligste opgaver:

  • Synlig ledelse, motivering og coaching af engagerede og videnstunge medarbejdere
  • Overordnet styring af interne/eksterne projekter og det konstruktionsmæssige udviklingsarbejde
  • Sikre bedste løsninger og processer via overblik over opgaver, ressourcer og kompetencer
  • Strukturering og koordinering af afdelingens indsatser med bl.a. produktionschef, indkøbsafdeling og den øvrige organisation og interessenter
  • Ansvarlig for afdelingens aktiviteter, herunder budgetansvar og kalkulation af større tilbud og involvering i forhandling af kontrakter

Du får en rolle som på mange fronter binder processer og løsnings- og udviklingsorienterede handlinger sammen på tværs i organisationen og med kunder. Både før et projekt bliver konkret og efterfølgende, hvor udviklings- og projektarbejdet er af en indsats og kvalitet, der gør, at man indfrier kundernes forventninger.

Den ideelle kandidat har følgende baggrund:

  • Ledelseserfaring fra en tilsvarende stilling
  • Flere års erfaring med ledelse og styring af såvel medarbejdere som projekter – gerne fra større virksomheder og inden for produktion af maskin- og procesudstyr/løsninger
  • Teknisk relevant uddannelse som eksempelvis produktionsingeniør, maskiningeniør eller anden relevant ingeniør speciale er et krav
  • Du begår dig flydende på dansk og engelsk i skrift og tale

Du er vant til at arbejde tæt sammen med kunderne omkring udvikling af innovative og kundetilpassede løsninger, herunder er du vant til at begå dig på flere niveauer. Med fordel har du kendskab til robotteknologi og robotapplikationer.

Som person er du:

  • En team- og udviklingsorienteret lederprofil, der som holdspiller i dagligdagen går forrest
  • God til at bevare overblikket – også i pressede situationer
  • Udadvendt og god til at kommunikere og samarbejde med alle, uanset niveauer
  • Åben, fleksibel og har af natur en kundeorienteret proaktiv kommerciel indstilling
  • Pålidelig, kvalitetsorienteret og effektiv – værdsat af kollegaer og kunder

Du tilbydes:

  • Et udfordrerende job med udviklingsmuligheder og stor grad af frihed og medbestemmelse
  • Et team af ca. 70 engagerende kolleger i et uformelt miljø og med en flad organisationsstruktur
  • En kultur med afgørende fokus på innovation og kundeorienterede løsninger
  • Et innovativt og konkurrencedygtigt produktprogram
  • En virksomhed i vækst og med særdeles gode og solide perspektiver for fremtiden
  • En lønpakke, der forhandles på et attraktivt niveau, og som matcher din baggrund og kvalifikationer

Om virksomheden:

GIBOTECH udvikler, installerer og servicerer højteknologiske automationsanlæg. Vores ekspertise og erfaring igennem over 30 år har givet os en stærk position på markedet. Vi har leveret utallige maskiner og anlæg til vidt forskellige brancher, virksomheder og produktionsformer, og vi sætter en ære i, at mange af vores maskiner fra opstarten i 1984 stadig er i drift. Med uundværlig viden og erfaring, såvel som vores løbende udvikling fra primært enkeltstående maskiner til totalløsninger, har GIBOTECH altid været en nytænkende og innovativ samarbejdspartner med stor fokus på kunden, kvalitet og design, når udvikling og levering af robuste kundetilpassede løsninger sker. Kunderne er velkendte virksomheder på tværs af brancher i både den private og offentlige sektor i Danmark samt på udvalgte eksportmarkeder.

Næste step:

Send ansøgning og CV via nedenstående ”søg stillingen”. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende.

Ring meget gerne til AMBIZZION, Lars Bøgelund – mobil 6037 5723 eller Peder Vester Henriksen – mobil 5329 6929.