– nøgleord er forkalkulation, projektforberedelse og -indkøb, dokumentation samt koordinering

Vil du være med på en vækstrejse i vindmøllebranchen? Er du kvalitetsbevidst og dedikeret til at levere til tiden? Og vil du finde dig bedst tilpas, når du er involveret i alle projektorganisationens discipliner – fra kundeforespørgslen modtages til det færdige produkt afleveres veldokumenteret hos kunden, så vil Dencam gerne møde dig.

Om Dencam

Dencam Composite A/S udvikler, designer, producerer og leverer avancerede kompositbaserede modeller og formværktøjer til vindmølle-, marine- og bilindustrien. Års erfaring og stærkt teknisk niveau betyder, at Dencam’s produkter kan leveres i alle størrelser, med højt præcisionsniveau og i henhold til kundernes specifikationer.

Blandt kunderne finder man i dag globale vindmølleproducenter, der udnytter Dencams kompetencer til at levere vingeforme, der i størrelse og kvalitet møder kundernes behov – herunder opstilling af forme og servicering heraf på sites i Europa og Nordamerika. Se i øvrigt www.dencam.com.

Jobbet

Dencam oplever kraftigt stigende efterspørgsel fra vindmølleproducenterne, og for at servicere kunderne optimalt er der behov for dig i nyoprettet stilling til at opretholde virksomhedens position som leverandøren, der ALTID leverer rette kvalitet til aftalt tid.

Vores vækst giver os mulighed for at byde velkommen til endnu en ambitiøs projektleder, som tager ansvar for de daglige beslutninger og formår selvstændigt at følge opgaverne til ende i tæt samarbejde med kolleger såvel som kunder og leverandører.

Dit arbejdssted bliver Dencam i Rudkøbing, hvor du vil referere til Teknik- og Projekt-manager.

Dine primære opgaver

  • Afklaring af kravsspecifikationer, projektplanlægning samt løbende koordinering og opfølgning
  • Projektindkøb, økonomisk opfølgning, udfærdigelse af styklister samt dokumentation (internt/eksternt)
  • Deltagelse i den interne ressourcestyring og afleveringen af det færdige produkt

Vi forventer du

  • brænder for projektopgaver og har ambition om som projektleder at bidrage til Dencams vækst
  • har en uddannelse som maskinmester, produktionsteknolog eller anden faglig relevant baggrund
  • har kendskab til CAD-software som SolidWorks eller Inventor
  • befinder dig godt med at løse opgaver hos kunderne – og gerne rejser ca. 30 dage årligt for det

Din personlighed

  • præges af en proaktiv, løsningsorienteret og struktureret indstilling
  • betyder, at du fungerer selvstændigt, synligt, motiverende og ansvarsbevidst
  • skaber tillid og basis for etablering af stærke relationer til kunder, leverandører og kolleger
  • gør, at du naturligt træder til, når og hvor det giver mening, uden at være fastlåst i formelle faggrænser

Hos Dencam vil du opleve

  • en virksomhed med ambitiøse vækstmål og positive perspektiver for fremtiden
  • en flad, handlingskraftig organisation, et uformelt miljø samt personlige og faglige udviklingsmuligheder
  • attraktive ansættelsesforhold, der modsvarer dine kvalifikationer

Næste step

Motiveret ansøgning og CV på sendes til AMBIZZION via nedenstående knap ”Søg Stillingen”. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kim Rune Larsen, mobil 2010 5858 eller Martin Grønvald, mobil 2124 7323