Er du ambitiøs, og har du erfaring med teknisk løsningssalg?

Kan du dokumentere gode resultater med teknisk løsningssalg af automations-løsninger eller relaterede produkter til industrien? Er du kommercielt og teknisk velfunderet? Ønsker du at blive en del af en innovativ sund økonomisk virksomhed, der har succes og vækster? Så er du måske den kandidat, som AMBIZZION søger for vores kunde, GIBOTECH.

GIBOTECH udvikler, opbygger og servicerer højteknologiske automations- og maskinløsninger til et bredt udvalg af brancher, hvor robot teknologi indgår. Produktprogrammet omfatter såvel små, hurtige robotter som store og alt imellem. Primære samarbejdspartnere inden for robotter er: FANUC, KUKA og DS AUTOMATION.

Om stillingen

Med reference til salgsdirektøren får du ansvaret for at servicere og videreudvikle eksisterende kunder, og ikke mindst at opsøge nye kundeemner i relation til løsninger indenfor automation. Dit primære fokus er Danmark, men besøg i udlandet vil også forekomme. Stillingen er nyoprettet. Du får base i Odense.

Dine væsentligste opgaver:

  • Identificere, opsøge og skabe nye kundekontakter
  • Tilbudsgivning, herunder vurdering af indkomne forespørgsler i samarbejde med organisationen.
  • Vedligeholdende og opsøgende projektsalg
  • Forestå kontrakt- og slutforhandlinger med kunder
  • Holde dig proaktivt ajour med dine kunders behov for fremtiden og vidensdele med dine kollegaer

Den ideelle kandidat har følgende baggrund:

  • Teknisk relevant uddannelse, suppleret med mindst 5 års relevant BtB salgserfaring med dokumenterbare gode salgsresultater inden for teknisk løsningssalg
  • Erfaring med salg af automationsløsninger er en fordel, men erfaring kan også være fra relateret branche.
  • Forhandlingsvant på engelsk i skrift og tale
  • Fortrolig med MS Office og CRM systemer

Som person er du:

  • Trives lige godt i rollen med såvel det opsøgende som det vedligeholdende salg
  • En stærk selvkørende afslutter, der med udgangspunkt i handlingsplaner, altid har fokus på at realisere målene
  • Udadvendt og god til at kommunikere og samarbejde med kunder og kollegaer på alle niveauer
  • Nysgerrig, fleksibel og har af natur en kundeorienteret proaktiv kommerciel indstilling
  • Tillidsskabende, kvalitetsorienteret og effektiv – værdsat af kollegaer og kun

Du tilbydes:

  • Et udfordrende job med udviklingsmuligheder og stor grad af frihed og med-bestemmelse
  • Et team af ca. 75 engagerende kolleger i et uformelt miljø og med en flad organisationsstruktur
  • En kultur med afgørende fokus på innovation, kundeorienterede løsninger og professionel sparring
  • Et innovativt og konkurrencedygtigt produktprogram
  • En virksomhed i vækst og med særdeles gode og solide perspektiver for fremtiden
  • En lønpakke der forhandles på et attraktivt niveau, og som matcher din baggrund og kvalifikationer

Om virksomheden:

GIBOTECH udvikler, installerer og servicerer højteknologiske automationsanlæg. Vores ekspertise og erfaring igennem over 30 år har givet os en stærk position på markedet. Vi har leveret utallige maskiner og anlæg til vidt forskellige brancher, virksomheder og produktionsformer, og vi sætter en ære i, at mange af vores maskiner fra opstarten i 1984 stadig er i drift. Med uundværlig viden og erfaring, såvel som vores løbende udvikling fra primært enkeltstående maskiner til totalløsninger, har GIBOTECH altid været en nytænkende og innovativ samarbejdspartner med stor fokus på kunden, kvalitet og design, når udvikling og levering af robuste kundetilpassede løsninger sker. Kunderne er velkendte virksomheder på tværs af brancher i både den private og offentlige sektor i Danmark samt på udvalgte eksportmarkeder.

Næste step:

Send ansøgning og CV via nedenstående ”søg stillingen”. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende.

Ring meget gerne til AMBIZZION, Lars Bøgelund – mobil 6037 5723 eller Peder Vester Henriksen – mobil 5329 6929.