Area Sales Manager Industri til DESMI PUMPING TECHNOLOGY A/S

Vi har travlt hos DESMI. Vi søger en international sælger, som er teknisk minded og med evnen til at skabe tætte og varige kunderelationer. Med direkte reference til vores segmentdirektør bliver du en del af den internationale salgsafdeling med ansvar for salg af pumper og pumpesystemer til kunder og distributører i EMEA.

Virksomheden
DESMI er en global virksomhed med speciale i udvikling og fremstilling af pumpeløsninger til markedssegmenterne Marine, Industry, Offshore Spill Response, Defence & Fuel samt Utility, både lokalt og globalt.

DESMIs produktprogram suppleres med agenturprodukter fra førende producenter og komplementeres af serviceydelser som design og installation af pumpesystemer.

DESMI-udstyr sælges i over 100 lande gennem et netværk af datterselskaber og forhandlere på seks kontinenter.

Jobbet
Som Area Sales Manager vil du have ansvaret for at øge salget i EMEA både via direkte salg til kunder og indirekte salg igennem distributører.  Det er vigtigt, at du kan skabe tillidsfulde relationer til både kunder, distributører samt til dine globale DESMI kollegaer.

Du får ansvaret for:

  • Bearbejdelse af udvalgte markeder i EMEA – både via direkte salg og via distributører.
  • Systematisk opfølgning på besøg og koordinering med dine globale kollegaer.
  • Udarbejdelse af tilbud i QPM tilbudssystem (teknisk og kommercielt) og udarbejdelse af optimale tekniske løsninger for kunderne, samt gennemførelse af salgsforhandlinger og endelig kontrakt.
  • Bindeled mellem Distributører og øvrige afdelinger i DESMI herunder intern opfølgning på kundeordrer.
  • Deltagelse i udstillinger og seminarer.
  • Rejseaktivitet +60 dage/år.

Din profil

Professionelle kvalifikationer:
Vi forestiller os at du har en Teknisk uddannelse som ingeniør, maskinmester, eller lignende – gerne kombineret med kommerciel efteruddannelse. Du skal have en god teknisk forståelse. Erfaring med pumper og med B2B salg er en fordel. Da vi er en international virksomhed med globalt fokus, er det et must, at du er flydende i engelsk i både skrift og tale.

Personlige kvalifikationer:

  • Åben og udadvendt personlighed.
  • Gode kommunikative evner.
  • Løsningsorienteret med fokus på kundens behov.
  • Selvstændig, målrettet, struktureret og resultatorienteret.

Vi tilbyder dig:
At blive en del af et fantastisk team i en spændende stilling i en markedsledende, global vækstvirksomhed med stærke visioner. Store muligheder for personlig og faglig udvikling. Du får mulighed for at være en del af et fagligt stærkt team, der arbejder med ambitiøse mål og skaber resultater.

Har vi fanget din interesse….?

Næste step: 

Upload ansøgning og CV via ”søg stillingen”.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende og fortroligt.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte AMBIZZION, Kim Koed på 40 81 63 48.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om DESMI på www.desmi.com

DESMI er en global virksomhed med speciale i udvikling og fremstilling af pumpeløsninger til markedssegmenterne Marine, Industry, Oil Spill Response, Defence & Fuel og Utility, både lokalt og globalt. DESMI’s produktprogram suppleret med agenturprodukter fra førende producenter komplementeres af serviceydelser som design og installation af pumpesystemer, oil spill recovery pakker og førsteklasses after-sales-service, som kan omfatte fuld teknisk support, opstart og produktuddannelse.
DESMI udstyr sælges i over 100 lande gennem et net af datterselskaber og forhandlere på seks kontinenter.