I bestræbelserne mod en markant videreudvikling af et brandteknisk, højkompetent videnscenter søger OBH Rådgivende Ingeniører en ambitiøs certificeret brandrådgiver til brandklasse 2, samt evt. brandklasse 3 & 4. Har du en solid faglig erfaring og et mål om videre udvikling af dine kompetencer som brandrådgiver, er du måske den person, som AMBIZZION søger på vegne af virksomheden.

OBH Rådgivende Ingeniører… en del af noget større

OBH Rådgivende Ingeniører er stiftet i 1965 og har således 55 års erfaring med byggebranchen. Virksomheden fremstår i dag som en særdeles veletableret rådgivende ingeniørvirksomhed med ca. 200 ansatte. Hovedsædet er placeret i Odense med afdelinger i Aarhus og København.

Hos OBH Rådgivende Ingeniører er man optaget af, hvordan det byggede miljø kan blive sundere, sikrere og bedre for mennesker. Tilgangen til de opgaver, der dagligt løses og i de ydelser, der leveres, er den, at man tror på, at vi alle bliver formet af de bygninger, vi befinder os i. Fra skoler og hospitaler til boliger og arbejdspladser. Derfor siger man hos OBH Rådgivende Ingeniører: ”Vi bygger til mennesker, vi rådgiver for mennesker, og måler og tester med menneskers livskvalitet for øje. Sammen med kunder og samarbejdspartnere tager vi ansvar for, at de bygninger, vi er involverede i, skaber værdi for både brugere, ejere og det omgivende samfund. Sammen skaber vi bedre rammer om menneskers liv, læring og arbejde”   

Læs mere om OBH Rådgivende Ingeniører på https://www.obh-gruppen.dk

Bliv brandrådgiver hos OBH Rådgivende Ingeniører

Med afsæt i de nye certificeringsregler for brand, søger OBH at styrke kompetencerne inden for brandrådgivning i virksomheden. Du bliver et vigtigt medlem i et specialiseret team, hvor man dyrker det faglige og sociale fællesskab.

Dit arbejdsområde bliver at rådgive og projektere brandforebyggelse inden for alle typer af byggeri, herunder erhvervsbyggeri, skoler, etageboliger, plejehjem og større forsamlingslokaler. Opgaverne vil omfatte brandsikring af nybyggeri, ombygning/renovering samt drift af i eksisterende bygninger, og du vil stå for udarbejdelse af den brandtekniske dokumentation i de brandklasser, din certificering tillader.

Med reference til din teamleder bliver du en del af vores teamopbyggede organisation i Odense, hvor du kan være med til at præge din egen hverdag i et uformelt miljø. Virksomheden er præget af en flad organisationsstruktur, hvilket betyder, at du vil være tæt på den daglige ledelse, hvor du vil indgå i et tværfagligt team med andre dygtige kolleger og ingeniører.

OBH varetager generel ingeniørrådgivning indenfor alle bygningsfag. Du vil derfor indgå i en organisation, hvor du altid vil kunne finde en kollega at spare med samt kunne give din kunde den bedste 360 graders bygningsrådgivning.

Kvalifikationer:

  • Certificeret til brandkl. 2 eller højere
  • Uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør eller arkitekt
  • En detaljeorienteret, systematisk tilgang til opgaveløsning
  • Gode kommunikative evner

Har du beredskabserfaring er dette et plus, ligesom yderligere kvalifikationer, der kan bidrage til vores andre forretningsområder, vil være en fordel.

Som person er du selvkørende med veludviklet rådgivningsflair, da du skal kunne redegøre for dine løsnings-forslag, overfor kunder, entreprenører og rådgivere. Med din solide tekniske faglighed evner du selvstændigt at formidle og løse rådgivningsopgaver. Endelig motiveres du af faglig udvikling for dig selv og dit team.

OBH Rådgivende Ingeniører tilbyder dig:

  • Et udviklende job i en innovativ virksomhed, der gerne vil være med til at skabe fremtiden med et bredt forretningsområde og mange forskellige medarbejdergrupper.
  • Et spændende og udfordrende job i et miljø, præget af godt humør, effektivitet og høj faglighed.
  • Attraktive ansættelses- og medarbejderforhold
  • Løbende uddannelses- og temaarrangementer.

Næste step:   Upload ansøgning og CV via ”søg stillingen”. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Ring meget gerne til AMBIZZION, Kim Rune Larsen 2010 5858 eller Peder Vester Henriksen 5329 6929