• Er du uddannet bygningsingeniør med speciale i konstruktioner og har minimum 3 års erfaring?
  • Brænder du for dit fag og vil du gerne arbejde udviklingsorienteret med bærende konstruktioner i stål, beton og træ?
  • Arbejder du selvstændigt og målrettet med din opgaveløsning, og ønsker du at være på en arbejdsplads, hvor der også er fokus på mennesket bag fagligheden?

Vores kunde, OBH-Gruppen, er i vækst og oplever øget efterspørgsel på deres produkter og ydelser. Derfor søges en ny kollega til projektering, tilsyn og kvalitetssikring indenfor erhvervs-, uddannelses- og boligbyggeri i forbindelse med nybygning, renovering og ombygning.

Team-orienteret kultur

OBH-Gruppen er en familiejet virksomhed. Virksomheden er ikke en af de største spillere på markedet – til gengæld vil de være de bedste til det, de gør. Virksomhedens medarbejdere lægger stor vægt på at udfordre hinanden både fagligt og personligt – og det er de stolte af.

Både OBH-Gruppen og deres kunder stiller høje krav til kvalitet, fokus og performance og derfor søger de kolleger, der er fagligt velfunderede, brænder for deres fag, og som har tyngde til at kunne arbejde selvstændigt og målrettet.

OBH-Gruppen er en del af en flad organisation og arbejder kontinuerligt for at fastholde den faglige sparring og videndeling.  Organiseringen skaber ligeledes mening, når kollegerne, i opgave-udførelsen, kan være deltagende fra den indledende fase til den afsluttende. Medindflydelse, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet er kultur båret, ligesom kompetence- og karriereudvikling prioriteres gennem virksomhedens interne uddannelses-akademi.

Ledelsen er opmærksom på, at trivsel og arbejdsglæde hænger sammen med god organisering, muligheden for at skabe synlige resultater og et godt socialt miljø med gode relationer. At have en sund work-life balance prioriteres højt og derfor arbejdes der altid på, få privatliv og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed.

Stillingen

Som ingeniør hos OBH-Gruppen får du en spændende hverdag med opgaver, der omfatter såvel rådgivning som projektering inden for stål, beton, træ, samt udarbejdelse af udbudsmateriale og fagtilsyn.  Du får ansvaret for beregninger og projektering, og dit ejerskab følger projektet fra start til slut.

Din værditilførsel er en uundværlig del af projektet, samtidig med at du fører tilsyn og samarbejder med alle involverede interessenter.

I det daglige arbejder vi i tværfaglige teams, mens den faglige sparring sikres ved, at du indgår -faggruppen, der består af ca. 10 personer.

Væsentligste opgaver:

  • Dimensionering, beregning og udbud af bærende konstruktioner
  • Kvalitetssikring, tilsyn og procesoptimering
  • Sikre højt fagligt niveau og kvalitet i dine projekter
  • Sikre overholdelse af egne projekters aftaler, opfølgning på betingelser med hensyn til ydelse og økonomi

Hvem er du:

Du har de rigtige papirer og er dygtig. Som person tager du ansvar og tør udfordre dig selv og organisationen. Dine stærke beregningskompetencer kombineret med en solid erfaring fra en lignende rådgivende ingeniørvirksomhed gør dig til en stærk hold-spiller, som også evner at drible alene. Du kan se muligheden i at være i en virksomhed med en uformel omgangstone, flad struktur og en ledelse, der er opsøgende på, hvordan vi hele tiden kan blive dygtigere.

OBH-Gruppen tilbyder:

  • Et selvstændigt, ansvarsfuldt og udfordrende job i lækre fysiske rammer
  • Et team af fagligt kompetente kollegaer i et handlekraftigt og dynamisk miljø
  • Et tilrettelagt karriereforløb og med en forventning om faglig og personlig udvikling
  • Sociale arrangementer, sundhedsordning, pension, kantineordning og konkurrence-dygtig løn
  • Geografisk placering midt i Danmark

Interesseret?

OBH-Gruppen samarbejder med AMBIZZION i rekrutteringsprocessen. Send derfor motiveret ansøgning og CV til AMBIZZION via nedenstående knap ”Søg Stillingen”. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kim Rune Larsen, mobil 2010 5858 eller Peter Vester Henriksen, mobil 5329 6929.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om OBH Gruppen A/S:

OBH-Gruppen A/S stiftet i 1965 af ingeniør Ove Brandt Hansen. I dag har virksomheden dermed mere end 50 års erfaring med byggebranchen. OBH Gruppen A/S består af to driftsselskaber: OBH Ingeniørservice A/S og OBH Rådgivende Ingeniører A/S, der tilsammen beskæftiger 200 medarbejdere. OBH Ingeniørservice A/S er Danmarks førende udbyder af huseftersyn tilstandsrapport, el-eftersyn og energimærkning og OBH Rådgivende Ingeniører A/S tilbyder rådgivning inden for alle aspekter af byggeri, herunder projektering, tilsyn og mangelgennemgang samt bygherrerådgivning i forbindelse med byggeri og renovering.

www.obh-gruppen.dk