Partner i AMBIZZION-teamet, Esbjerg?

Er du ambitiøs og har erfaring med rekruttering? Kan du sælge og skabe resultater? Og ønsker du  at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor du samtidig er selvstændig?  Hvis ”ja”, så er du måske vores nye partner til vores Esbjerg afdeling.

Vi tilbyder et stærkt og anderledes koncept, hvor fællesskabet giver dig meget. Du får samtidigt mulighed for et stort udbytte af din egen indsats.

Som ny kollega i AMBIZZION sørger vi for, at du kommer ordentligt i gang og at din værktøjs-kasse er top-trimmet. Du får en stor grad af frihed og mulighed for at sætte dit præg på arbejdet og bliver på samme tid en del af et betydende fællesskab. Et fællesskab hvor vores kunder oplever værdien af, at vi hyppigt håndterer rekrutteringsopgaver sammen.

Vores primære beskæftigelse og fokus i AMBIZZION er rekruttering og headhunting. Som ”kompetence-jægere” har vi afgørende fokus på search af profiler med de rigtige faglige og personlige kompetencer. Ledere såvel som specialister. Vi løser derudover opgaver indenfor organisationsudvikling, outplacement og karriererådgivning.

AMBIZZION er en rekrutteringsvirksomhed med erfarne kræfter. Vi holder til i Aarhus, Odense, Esbjerg og i København og er i øjeblikket 8 konsulenter. Vi arbejder i hele Danmark men også uden for landets grænser.

Til vores domicil i Esbjerg søger vi en partner, som kan tilføre nyt og berige os med stærke kompe-tencer, fighterevne, holdånd og masser af godt humør.

Vi ser gerne at du: 

  • Er en teamplayer med struktureret og kvalitetsmæssig høj tilgang til arbejdet
  • Har erfaring med rekruttering – og gerne fra rekrutteringsbranchen. Alternativt kommer fra en strategisk lederstilling med ansvar for ansættelser
  • Har leder- og salgserfaring og trives med at servicere kunder på mange niveauer
  • Er seriøs med lyst og evne til at opsøge kunder og skabe relationer
  • Besidder et udadvendt og vindende væsen og har en særdeles stor tro på dig selv

Du har minimum 10 års relevant erfaring fra det private erhvervsliv, har en ordentlig og pålidelig adfærd samt formår at begå dig i kombinationen af at være selvstændig og være en aktiv del af et fællesskab.

Vi tilbyder:

En anderledes og veldrevet arbejdsplads med gode kolleger og et stærkt fællesskab. Du får fordelene af et unikt koncept med sambesøg hos kunder, funktionelle it systemer, hjælp til og sparring på specifikke opgaver såvel som faglig og personlig udvikling. Du bliver deltagende i at  udvikle AMBIZZION, ligesom du selvfølgelig skal kunne agere som selvstændig.

Om AMBIZZION:

AMBIZZION er et team af ildsjæle med omfattende og forskelligartede baggrunde og person- profiler. Vores klare fælles identitet ses tydeligt via vores fælles afsæt i at ville hinanden i tæt samarbejde, hvilket er en markant styrke hos os.

Det er vores klare mål, at AMBIZZION i alle sammenhænge leverer kvalitet i vores ydelser. AMBIZZION-teamet skal kunne forstå vores kunders forretning og kunne tilføre værdi med det formål at være med til at udvikle virksomheden.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Leo Brosbøl Sørensen +45 60408320 eller Lars Bøgelund + 45 60375723

Send ansøgning:

Vil du gå efter partner muligheden skal du klikke på knappen “Søg stillingen” og vedlægge din ansøgning med CV, samt et billede af dig selv. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.