Kan du designe, beregne og tegne et komplet produktionsanlæg til fødevareindustrien? Har du en bred teknisk forståelse, og kan du finde kreative løsninger på komplicerede opgaver? Har du en drøm om at arbejde i et internationalt miljø og møde nye kulturer udenfor Europas grænser, så kan du være SCANPROs nye medarbejder.

AMBIZZION søger for SCANPRO A/S en ingeniør eller maskinmester. SCANPRO er en lille ingeniør- og projektvirksomhed med speciale i at opføre, udvide og modernisere mejerier og fødevarevirksomheder i udviklingslande primært i Asien, men også med opgaver i Sydamerika og Afrika. SCANPRO sætter en ære i at finde den rigtige løsning til kunden. SCANPRO er uafhængig og samarbejder med alle leverandører til fødevareindustrien, både de globale og de lokale.

Opgaven

  • Designe proces- og pakkeanlæg til fødevareindustrien
  • Udarbejde krav og specifikationer for forsyningsinstallationer
  • Udarbejde udbudsmateriale for produktionslinjer og nøglekomponenter
  • Kalkulere og udarbejde tilbud til vores kunder
  • Være en kompetent sparringspartner for vores projektledere og styringsfolk
  • Deltage i forhandlinger og indkøb hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Din profil

Din baggrund er maskiningeniør, procesingeniør eller maskinmester. Du har gode visuelle evner og kan formidle dine idéer og løsninger til kunden og engagere dine kollegaer. Det er en forudsætning, at du kan begå dig på engelsk både i skrift og tale. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra procesindustrien, især fra fødevareindustrien.

Som person arbejder du selvstændigt og struktureret og formår at bevare overblikket i en travl hverdag. Du er kreativ og løsningsorienteret, er god til at samarbejde med evnen til at opbygge og vedligeholde gode relationer på alle niveauer i en organisation og på tværs af kulturer.

Vi tilbyder

Du vil indgå i et engageret team, der gerne bidrager med faglig sparring og støtte. Vi tilbyder et spændende og krævende job med muligheder for personlig og faglig udvikling i et internationalt miljø. Der vil være rejseaktivitet på 20 – 30 dage om året for at møde leverandører og kunder på de lokationer, hvor projekter foregår. Gode ansættelsesforhold, som afspejler dine kvalifikationer.

Ansøgningsfrist fredag d. 22. februar 2019

Jobbet ønskes besat snarest og ansøgninger bliver behandlet løbende

Næste step

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Leo Brosbøl Sørensen på 60 40 83 20 eller lbs@ambizzion.dk. Motiveret ansøgning og CV sendes til AMBIZZION via nedenstående knap ”Søg Stilling”.