Kan du se dig i rollen som tovholder for validering?

Brænder du for at yde effektiv og professionel sikring af produkt- og proceskvalitet? Er du personen, der begår dig godt i den koordinerende rolle på tværs i organisationen såvel som i dialogen med kunder? Er du i stand til at sikre at korrigerende og handlinger og løbende forbedringer bliver implementeret, så er du muligvis den QA-assistent, vi søger til Danapak Flexibles A/S.

Danapak Flexibles A/S er en betydende aktør på markedet inden for fleksible emballager til bl.a. pharma og fødevare-industrien. Som innovativ leverandør af emballager af høj kvalitet har vi samtidigt stor fokus på effektive metoder til udvikling af ny emballage. Derudover er Danapak Flexibles A/S involveret i flere forskellige langsigtede produktudviklings-projekter vedrørende fremtidens generation af emballageteknologi.

Jobbet:

Du skal, med reference til Quality Assurance Manager og som en del af kvalitetsafdelingen, være tovholder i arbejdet med validering af vores processer, maskiner og udstyr.
Du får en central rolle i at sikre at valideringsprocessen sker effektivt og professionelt, herunder, at dokumentation løbende er opdateret.
Du vil komme til at arbejde med løbende verificering, forbedringer og change control.

Gennem behandling af reklamationer kommer du i dialog med kunder og koordinerer løsninger internt i organisationen. Du belyser kerneproblematikken omkring reklamationen, og sætter handling og styring på reklamationsbehandlingen.

Din kontaktflade vil omhandle danske og udenlandske kolleger såvel som internationale kunder.

Dine væsentligste opgaver:

  • Medvirke til at etablere og drive system for validering.
  • Sikre og gennemføre en professionel håndtering af validering af processer, maskiner og udstyr.
  • Være tovholder og drive løbende kvalitetsforbedringsprojekter
  • Styre løbende verificering af udvalgt udstyr samt foretage optimering af kvalitets- og målesystemer .
  • Drive egne Change Control opgaver og deltage som QA-repræsentant i øvrige relevante Change Control opgaver.
  • Gennemføre nødvendige ændringer i QMS.
  • Medvirke ved reklamationsbehandling.
  • Afdække grundårsager.

Du vil i hverdagen i tæt samarbejde med resten af QA-funktionen, udvikling og produktion skulle planlægge og dokumentere validering. Du vil få en teknisk indsigt i vore processer og produkter. Du skal kunne fordybe dig i den enkelte opgave, samtidigt med, at du kan håndtere at have flere bolde i luften i en travl og udfordrende hverdag. Du vil løbende være involveret i teknisk analyse og besvarelse af reklamationer samt deltage i interne audits.

Vi forventer af dig, at du:

  • Er systemorienteret og har let ved at tilegne dig teknisk forståelse.
  • Har erfaring fra en lignende funktion i en produktionsvirksomhed.
  • Har en uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. produktionsteknolog, laborant eller måletekniker.
  • Er vedholdende, fleksibel, team-orienteret og er en handlekraftig profil med evne til at træffe beslutninger.
  • Efter oplæring er selvkørende, har god analytisk sans + en struktureret og kvalitativ tilgang til opgaverne.
  • Har kendskab til valideringsværktøjer og med fordel har kendskab til GMP og/eller HACCP.
  • Er en stærk koordinator, med veludviklede kommunikative evner, der kommer i spil internt som eksternt.

Din branchemæssige baggrund er ikke afgørende. Kommer du fra en funktion i pharma- eller fødevareindustrien er det en fordel. Vigtigst er det, at du er systemorienteret, at du besidder et stort drive og er kendt for at ”brænde igennem” samtidigt med, at du er yderst kunde- og løsningsorienteret. Du er stærk sprogligt og kan på dagligt niveau begå dig på dansk og engelsk i skrift og tale. Kendskab til tysk er en fordel.

Vi tilbyder:

En udfordrende stilling i en virksomhed med travlhed, højt aktivitetsniveau og engagerede og fagligt kompetente kolleger.

  • Internationalt miljø med en uhøjtidelig omgangstone i hverdagen.
  • En alsidig funktion med stor berørings- og kontaktflade.
  • En innovativ og ambitiøs international virksomhed i vækst med kvalitet i højsæde.
  • En lønpakke som forhandles individuelt.

Danapak Flexibles er en veletableret virksomhed med mere end 60 års virke som leverandør af fleksible emballager til flere brancher, og med stor fokus på innovation, kvalitet, kunden og handling. Danapak Flexibles A/S har domicil i Slagelse, og det forventes derfor, at du har bopæl i hensigtsmæssig køreafstand hertil.

Tiltrædelse: Snarest muligt

Se mere på www.danapakflex.com  og/eller ring til Peder Vester Henriksen – AMBIZZION ApS, + 45 53296929

Om Danapak Flexibles A/S

Gode produkter fortjener gode emballager- og det er Danapak Flexibles garant for. Som udvikler og leverandør af fleksible emballager med høj kompleksitetsgrad til primært pharma- og fødevareindustrien, og med en stærk kundeportefølje med stor fokus på store, internationale mærker samt stærk og attraktiv portefølje af nicheprodukter har Danapak Flexibles i dag knap 200 medarbejdere. Danapak Flexibles er den største enhed i den østrigsk ejede emballage-gruppe Schur Flexibles Group, der har en samlet omsætning på mere end € 300 mio. og mere end 1.500 ansatte fordelt på 12 fabrikker i Europa

Hvis du ønsker at gøre en forskel i en kundeorienteret og innovativ virksomhed, hvor du får mulighed for at være en del af et kompetent team, så send ansøgning og CV via nedenstående knap ”søg stillingen”