AMBIZZION søger revisorer for Beierholm i Aarhus

Beierholm har rammerne og de gode kolleger. Humøret og lysten til at blive faglig og personlig udviklet kommer du selv med. Sammenlagt skulle det gerne give et godt og mangeårigt samarbejde, hvor du vil få din daglige gang ved en af Danmarks bedste arbejdspladser. Det er en position, som Beierholm arbejder hårdt på at fastholde, når virksomheden hvert år deltager i den landsdækkende trivselsmåling, Great Place to Work.

Vil du være med til at fortsætte arbejdet med at skabe en god hverdag, hvor du udfordres fagligt og bliver del af en virksomhed med fokus på trivsel, så læs mere nedenfor, hvad Beierholm har af opgaver og forventninger til dig.

Dine opgaver
Beierholm har haft et fantastisk år og har udsigt til fortsat travlhed. Så der skal bruges yderligere 2 kolleger til afdelingen, hvor du sammen med dine kolleger får ene- eller medansvar for en udvalgt kundeportefølje. Her løser du med frihed under ansvar både kendte, tilbagevendende og nye arbejdsopgaver indenfor blandt andet:

  • Revision og review af regnskaber
  • Udarbejdelse af års- og perioderegnskaber
  • Skattemæssige opgørelser for såvel selskaber som personlig virksomheder
  • Direkte kundekontakt og opbygning af langvarige kunderelationer

Afhængig af hvor langt du er i dit uddannelsesforløb, vil du enten få selvstændige kunder med direkte reference til partnerne i afdelingen, eller i løbet af kort tid have udsigt til dette. Din arbejdsdag kan til tider være hektisk, men i Beierholm prioriterer vi højt at skabe plads til fleksibilitet i tilrettelæggelsen af de afvekslende arbejdsopgaver, du vil få. Dertil tilsætter virksomheden fokus på at skabe arbejdsglæde, så du kan have en god hverdag i et udviklende arbejdsmiljø med en fornuftig balance mellem arbejde og fritid.

Din profil
Fælles for begge profiler er, at du har færdiggjort din HD, og har gerne på nuværende tidspunkt minimum 4 års fra revisionsbranchen. Overvejer du at læse videre til Cand.merc.aud. er dette en mulighed, men ikke et krav. Beierholm har stor fokus på proaktiv rådgivning af kunder, så de oplever, at deres revisor er nærværende og en vigtig sparringspartner og rådgiver. Derfor er det essentielt, at du er fagligt kompetent, interesserer dig for at lære mere, er resultatorienteret og arbejder struktureret. Du kender betydningen af at kunne skabe gode kunderelationer og ser det som et af de mange spændende elementer ved at være revisor. Derudover er du:

  • Rutineret bruger af Excel og har muligvis kendskab til Caseware/CaseView
  • Vant til at sætte dig ind i nye (IT)systemer og processer
  • Opsøgende på nye opgaver

Dine muligheder i Beierholm
Du vil opleve et inspirerende fagligt miljø, hvor udvikling bliver vægtet højt gennem hele dit ansættelsesforløb – og med fokus på, hvad du har af ønsker til dit arbejdsliv. Du vil løbende blive opdateret på din viden og du kan nyde fordelen ved at være en del af en landsdækkende virksomhed samtidig med, at du har din forankring i det lokale miljø i Aarhus, hvor vi er 170 kolleger. Her finder du en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdertrivsel, karriereudvikling og balance imellem arbejdsliv og privatliv har høj prioritet.

Næste Step
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Leo Brosbøl Sørensen på 60 40 83 20 eller lbs@ambizzion.dk. Alternativt kan du kontakte Kim Koed på 40 81 63 48.

Motiveret ansøgning + CV sendes via nedenstående knap ”Søg stillingen”. Ansøgninger behandles løbende og fortroligt.