Senior Project Manager    

– som er fortrolig med gennemførelse af store strategiske projekter i tekniske miljøer

Vil du være med på den fortsatte vækstrejse i vindmøllebranchen? Er du kvalitetsbevidst og dedikeret til at levere til tiden? Motiveres du af involvering i alle projektorganisationens discipliner – fra kundeforespørgslen modtages til det færdige produkt leveres hos kunden? Så er du måske den kandidat, som AMBIZZION søger for vores kunde, Dencam.

Om Dencam

Dencam Composite A/S udvikler, designer, producerer og leverer avancerede kompositbaserede modeller og formværktøjer til vindmølle-, marine- og bilindustrien. Års erfaring og stærkt teknisk niveau betyder, at Dencam’s produkter kan leveres i alle størrelser, med højt præcisionsniveau og i henhold til kundernes specifikationer.

Blandt kunderne finder man i dag globale vindmølleproducenter, der udnytter Dencams kompetencer til at levere vingeforme, der i størrelse og kvalitet møder kundernes behov – herunder opstilling af forme og servicering heraf på sites World Wide. Se i øvrigt www.dencam.com.

Jobbet

Da Dencam oplever stadigt stigende efterspørgsel fra vindmølleproducenterne, har vi brug for en ambitiøs og erfaren projektleder, som favner projekterne, tager ansvar for de daglige beslutninger og formår selvstændigt at følge opgaverne til ende i tæt samarbejde med kolleger såvel som kunder og leverandører.

Dit arbejdssted bliver Dencam i Rudkøbing, hvor du vil referere til Project & Site Manager Tue Wolfsberg.

Dine primære opgaver

  • Involvering i designudvikling internt og afklaring af kunders kravsspecifikationer
  • Projektplanlægning, koordinering, ændringsstyring, opfølgning på tidsplaner og projektøkonomi samt løbende rapportering (internt/eksternt) og risikostyring
  • Overordnet ansvarlig for styklister til projektet samt dokumentation for FAT/SAT
  • Deltagelse i den interne ressourcestyring og i aflevering til kunden af det færdige produkt

Vi forventer du

  • brænder for projektopgaver og med din solide erfaring som projektleder har ambition om at bidrage til Dencams vækst
  • at du har en relevant teknisk uddannelse
  • har erfaring med projektstyringsværktøjer som f.eks MS Project
  • befinder dig godt med at løse opgaver hos kunderne – og gerne rejser ca. 30 dage årligt for det
  • kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk – mundtligt såvel som skriftligt

Din personlighed

  • præges af en proaktiv, løsningsorienteret og struktureret indstilling
  • betyder, at du fungerer selvstændigt, synligt, motiverende og ansvarsbevidst
  • skaber tillid og basis for etablering af stærke relationer til kunder, leverandører og kolleger
  • gør, at du naturligt træder til, når og hvor det giver mening, uden at være fastlåst af formelle faggrænser

Hos Dencam vil du opleve

  • en virksomhed med ambitiøse vækstmål og positive perspektiver for fremtiden
  • en flad, handlingskraftig organisation, et uformelt miljø samt personlige og faglige udviklingsmuligheder
  • et projekt- og engineeringsmiljø kendetegnet ved team-ånd, samarbejde, engagement og udvikling
  • attraktive ansættelsesforhold, der modsvarer dine kvalifikationer

Næste step

Motiveret ansøgning og CV på sendes til AMBIZZION via nedenstående knap ”Søg Stillingen”. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte AMBIZZION ved Kim Rune Larsen, mobil 2010 5858 eller Carsten Aaby mobil 2940 9250