Er du software-ekspert med en stærk faglig automations-rygsæk? Vil du gerne udfordres i dit daglige virke og udvikle software-løsninger til proceslinjer med høj kompleksitet? Er du kvalitetsorienteret og vil du – sammen med kompetente og engagerede kolleger – fuldende billedet af den perfektionisme, Roll-o-Matic konstant tilstræber i alle leverancer?

Roll-o-Matic, udvikler og producere maskiner til fremstilling af plasticposer på ruller i en fuldt automatiseret proces. Virksomhedens vækstrejse har været solid igennem de seneste år – også gennem 2021 – og forventes at fortsætte de kommende år, hvorfor man har akut behov for at styrke og udvide medarbejderstaben yderligere. 

Stillingen:

Som medspiller på udviklings-teamet bidrager du med dine stærke kompetencer til at udvikle og programmere de modulært opbyggede konverteringslinjer, hvor høje takter og præcision er eksemplarisk. Udviklingsteamet består af erfarne teknikere, samt el- og maskiningeniører.

Din væsentligste opgave:

Udvikling, tilpasning og vedligehold af Motion Control software til de servo-drev, der medvirker til den excellente proces, Roll-o-Matics konverteringslinjer er kendetegnet

Derudover indeholder jobbet:

  • Support til udviklingsafdelingen i gennemførelsen af kundeorienterede projekter – herunder indkøring af nye linjer
  • Fjernsupport af serviceafdelingen – og relevante sambesøg hos kunder med en Service Engineer
  • Deltagelse ved interne indkøringstests.

Vi forventer, at du:

  • har en robust mekatronik-base – gerne fra virksomhed, der bygger eller bruger procesmaskiner
  • medbringer erfaring med tekstbaseret programmering, Motion Control, servomotorer og -drev
  • besidder en struktureret tilgang til opgaveløsningen
  • er teoretisk funderet i en videregående uddannelse med fokus på automation eller robotteknologi
  • begår dig ubesværet på dansk såvel som på engelsk

Som person er du kommunikativ god, interesseret i dine kolleger, team-orienteret og omgængelig. Din lyst til og interesse for til at fortage sparring, udvikle og vidensdele med dine kolleger i teamet er stor.

Du tilbydes:

  • Deltagelse ved interne indkøringstests.
  • Et grundigt introduktionsforløb i virksomheden og din funktion.
  • Løbende opkvalificering af dine faglige kompetencer via uddannelse
  • God mulighed for planlægning af din arbejdstid i samarbejde med dit team.
  • En konkurrencedygtig lønpakke inkl. sundhedssikring

Du får rig mulighed for faglig udfordring i dit arbejde med udvikling af løsninger til proceslinjer med høj kompleksitet. Du vil opleve frihed under ansvar, idet dine opgaver forudsættes løst med stor selvstændighed. I din hverdag hos Roll-o-Matic vil du indgå i et uformelt miljø og en flad organisationsstruktur i en markedsledende og velkonsolideret virksomhed, hvor innovation og kvalitet er i højsædet. En virksomhed i vækst, og med særdeles gode og solide perspektiver for fremtiden.

Roll-o-Matics navn er synonymt med høj kvalitet og innovation –

Virksomheden, som blev grundlagt i 1967, var den første producent i verden til at introducere en produktionslinje til fremstilling af plasticposer på ruller i en fuldt automatiseret proces. Roll-o-Matics produkter er af høj kvalitet, bygget til at holde i årtier og samtidigt smidige og nemme at betjene. Siden virksomhedens start er der i mere end 60 lande blevet installeret adskillige tusinde produktionslinjer. Og et koncept baseret på en modulær opbygning af produktionslinjerne betyder, at Roll-o-Matic kan tilbyde en særdeles høj grad af kundetilpassede løsninger. Roll-o-Matic beskæftiger i dag knap 100 medarbejdere og er i en positiv udvikling. Vækstpotentialet er stort og over de kommende år forventes virksomheden at vokse betydeligt. Se en præsentationsvideo her: https://www.roll-o-matic.com/videos/presentation/

Næste step:

Upload ansøgning og CV via ”søg stillingen”. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Ring meget gerne til AMBIZZION, Kim Rune Larsen 2010 5858 eller Peder Vester Henriksen 5329 6929