Lemvigh-Müller 

Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret på mindre end 24 timer til maskin- og anlægsbyggere, tavlebyggere, installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.

Virksomheden har så omfattende en lagerbeholdning og så velsmurt et logistikapparat, at kunderne kan have fuld tillid til, at varen leveres på rette sted og til rette tid – hver gang. Faktisk kan konstateres en leveringskvalitet på 99,86 pct. og en leveringssikkerhed på 96,2 pct. For kunderne betyder det, at de kan overholde aftalerne med deres kunder og fokusere optimalt på deres kerneforretning.

Lemvigh-Müllers værdier baseres på,

  • at alle er individer med såvel indflydelse som ansvar for arbejdsplads, arbejdsmiljø, resultater og værdiskabelse.
  • at hjertet er med i det, man laver, så nytænkningen og engagementet kommer af sig selv – og dermed også de gode relationer med kunder og leverandører, som i sidste ende skaber værdi og resultater.

Se mere på www.lemu.dk

Stillingen

For vores kunde Lemvigh-Müller søger AMBIZZION en produktchef.

Med reference til kategorichefen for El-Industri bliver du en del af et team af 6 produktchefer med ansvar for teknologiområderne el, automatik, proces og mekanik. Dine faglige fokusområder bliver automation, PLC, HMI, servo/motion og frekvensomformere. Dit ansvar omfatter produkter fra Lemvigh-Müller to store og strategiske leverandører Siemens og Schneider Electric.

I din hverdag vil du fortrinsvist befinde dig i Herlev, Odense eller Kolding.

Hovedopgaver

  • Fastlægge leverandørstrategi, produktsortiment og politikker i samråd med kategorichefen
  • Udarbejde businessplaner og implementerende handlingsplaner for sælgerindsatser
  • Leverandørforhandlinger
  • Markeds- og produktkategorianalyser
  • Tæt samarbejde med bl.a. salg, marked excellence og marketing (GTM)

Overordnet får du P/L-ansvar for dit produktområde

Faglige kompetencer

  • Relevant uddannelse som eksempelvis el-installatør, maskinmester, ingeniør eller anden tilsvarende teknisk uddannelse
  • En baggrund fra en løsningsleverandør indenfor fokusområderne til anlægs- og maskinbyggere, tavlebyggere samt el-installatører vil være ideelt
  • Erfaring fra producentledet og evt. samarbejde med grossister vil være fordel
  • Solid erfaring med Excel og med digitale BI-værktøjer forventes
  • Begår dig ubesværet på dansk og engelsk

Personlige kompetencer

  • Kan arbejde analytisk og træffe solide beslutninger baseret på fakta
  • Løsningsorienteret med ligeværdigt fokus på processen og målet
  • Trives med at være bindeled mellem mange interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Holdspiller med en positiv indstilling og en god kollega
  • Initiativrig med et højt abstraktionsniveau og en proaktiv tilgang til opgaver

Næste trin

Er du interesseret i stillingen, sendes motiveret ansøgning og CV til AMBIZZION via nedenstående knap ”Søg Stillingen”. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kim Rune Larsen på 2010 5858 eller Lars Bøgelund på 6037 5723.