Vil du være ansvarlig for ventilation på tværfaglige projekter? Har du erfaring med projektering og projektledelse? Kan du skabe sammenhæng mellem dit og andre fag? Så er du måske den kandidat, som AMBIZZION ApS søger for vores kunde, Dansk Installations Teknik A/S.

OM STILLINGEN

Som led i Dansk Installation Tekniks fortsatte udvikling søges til en nyoprettet stilling en ventilations-ingeniør. Du får reference til afdelingslederen, og din arbejdsplads bliver på domicilet i Odense.

Som ventilations-ingeniør vil du blive involveret i alle ventilationsfaser fra skitse til drift. Igennem projekterne får du tæt samarbejde med interne og eksterne partnere. Du bliver specialisten, som kollegerne går til med specifikke spørgsmål inden for dit område. Du kommer til at lave projekteringsopgaver i boliger og erhvervsbyggeri. Du får en hverdag med kundekontakt.

PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER

  • Projektering og projektledelse
  • Udarbejde tilbud
  • Udføre løbende fagtilsyn
  • Kontakt til bygherrer og entreprenører
  • Sparre med direktør, afdelingsleder og projektansvarlige

FAGLIG PROFIL

  • Minimum 3 års erfaring med ventilation
  • Faglig uddannelse inden for VVS, eller som ingeniør, men anden teknisk baggrund kan også være en mulighed
  • Erfaring med projektering, udarbejdelse af tilbud og projektledelse er et krav
  • Erfaring med AutoCAD og Revit er en fordel
  • Rutineret bruger af MS Office pakken

PERSONLIG PROFIL
Som person er du:

  • Målorienteret og handlekraftig
  • Engageret, robust og god til at tage ansvar
  • Samarbejdsorienteret og en udadvendt serviceorienteret teamplayer
  • Struktureret og systematisk
  • En god kollega, der deler viden med dine kollegaer og skaber tillid

VI TILBYDER
En attraktiv stilling med stor indflydelse på din hverdag. En handlingsorienteret sund vækstvirksomhed med en udpræget holdånd, hvor fælles mål på tværs af faglighed er i fokus. Du bliver en del af en flad og uformel organisation med korte beslutningsgange og med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder. 

NÆSTE STEP

Send ansøgning og CV via nedenstående ”søg stillingen”. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende.

Ring meget gerne til AMBIZZION, Lars Bøgelund – mobil 6037 5723 eller send en e-mail på lb@ambizzion.dk.

OM DANSK INSTALLATIONS TEKNIK

Dansk Installations Teknik leverer alt, lige fra komplette teknikentrepriser på store byggesager til små serviceopgaver for private, inden for VVS, Ventilation, El og Blik. Virksomheden har den styrke, der skal til for at sikre den bedst mulige rådgivning, kvalitet og service inden for VVS, Ventilation, El og Blik.