Teamleder til Warehouse & Logistics hos Dan‑Foam (en del af Tempur Sealy International Inc.)

Job postings

Company:

Dan-Foam ApS

Position:

Teamleder

Place of work:

Fyn

Direktør/Partner Lars Bøgelund
+45 60 37 57 23 · lb@ambizzion.dk
Direktør/Partner Peder Vester Henriksen
+45 53 29 69 29 · pvh@ambizzion.dk

Tempur Sealy International Inc. er verdens største sengeleverandør. Virksomheden udvikler, producerer og markedsfører madrasser, justerbare senge, puder og andre søvn- og afslapningsprodukter, der er kendetegnet ved optimal funktion, holdbare materialer og designs gennemsyret af æstetik og håndværk. I kraft af sin traditionsrige historie og banebrydende innovation har virksomheden i dag nogle af de mest ansete brands i industrien, der markedsføres globalt: Tempur®, Tempur-Pedic®, Sealy®, Sealy Posturepedic®, Optimum™ og Stearns & Foster®.

Dan-Foam ApS er et datterselskab under Tempur Sealy International Inc. Virksomheden udvikler, producerer og distribuerer madrasser og puder lavet af TEMPUR-materiale, der former sig efter kroppen for optimal støtte og komfort. Virksomhedens produkter sælges i dag i mere end 90 lande. Se også www.tempursealy.com og www.dan-foam.dk.

Stillingen

På vegne af Dan-Foam søger AMBIZZION en tydelig og handlekraftig teamleder til Warehouse & Logistics. Stillingen er nyoprettet, og du får derfor mulighed for aktivt at præge rollen og udviklingen af lagerfunktionen – i tæt samarbejde med produktionslederen.

Du bliver ansvarlig for den daglige ledelse og drift af lageret og et team på ca. 10-12 dygtige lagermedarbejdere. Rollen er en medarbejdende teamleder, hvor ca. 70 % af tiden er operationel og 30 % er ledelse og administration.

Arbejdsstedet er Aarup på Fyn, og du refererer til Warehouse Manager.

Dine primære opgaver

Som teamleder får du en central rolle i at sikre stabil drift, høj trivsel og løbende forbedringer. Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Daglig ledelse og drift af lagerteamet (10–12 medarbejdere)
  • Finplanlægning og prioritering af opgaver i samarbejde med holdassistent, logistik og produktion
  • Sikre opfølgning på produktions- og leveringsplaner
  • Ansvar for medarbejdertrivsel, oplæring og udvikling – både fagligt og personligt
  • Løbende instruktion, træning og coaching af medarbejdere
  • Sikre overholdelse af procedurer inden for sikkerhed, kvalitet, levering, udnyttelse og produktivitet (SQDUP)
  • Arbejde struktureret med 5S, rengørings- og vedligeholdsplaner
  • Drive og understøtte løbende forbedringer og best practice i processer
  • Aktiv deltagelse i den daglige drift på lige fod med teamet

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

  • Har flere års erfaring som teamleder eller lignende lederrolle
  • Har erfaring fra lager, logistik eller produktionsmiljø (et stort plus)
  • Motiveres af kombinationen af personaleledelse og hands-on arbejde
  • Trives i en rolle tæt på driften
  • Har truckcertifikat
  • Er vant til at arbejde med IT‑systemer i hverdagen
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider og kan møde ind på ydertider ved behov
  • Kan arbejde under tidspres og hurtigt omstille dig, når tingene ændrer sig

Personlige egenskaber

Som person er du:

  • Vedholdende, ansvarlig og kvalitetsbevidst
  • En naturlig leder, der skaber tillid og følgeskab
  • Udadvendt og samarbejdssøgende – du løser tingene i dialog
  • I stand til at støtte, motivere og coache medarbejdere i hverdagen
  • God til at skabe overblik og struktur
  • Tydelig i din kommunikation og konstruktiv i feedback
  • Positiv, engageret og med godt humør og god humor

Arbejdstider

Stillingen er på daghold med primær arbejdstid:

  • Mandag–torsdag: 07.00–14.50
  • Fredag: 07.00–14.20

Det forventes, at du varierer arbejdstiden, så du også er til stede på ydertider og deltager aktivt i driften sammen med teamet inklusiv lørdagsvagt hver 4. uge.

Hvad tilbyder Dan-Foam dig?

Du bliver en del af en international virksomhed med stærke brands, høj faglighed og fokus på trivsel og udvikling.

Derudover tilbydes du:

  • En nøgleposition i en nyoprettet lederrolle
  • Grundig introduktion og onboarding
  • Mulighed for efteruddannelse og løbende kompetenceudvikling
  • Ansættelse under Industriens Overenskomst og gældende lokalaftale
  • Attraktive personalegoder
  • Personaleordninger
  • Velfungerende kantine (som kan benyttes på vores anden matrikel)
  • En social og samarbejdsorienteret arbejdsplads

Ansøgning

Send dit CV og gerne en motiveret ansøgning via ansøgningsknappen nedenfor. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Lars Bøgelund fra rekrutteringsvirksomheden AMBIZZION på 6037 5723 eller lb@ambizzion.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Is this job right for you?

Lars Bøgelund - Owner and partner in Ambizzion

Ansvarlig

Direktør/Partner Lars Bøgelund
+45 60 37 57 23 · lb@ambizzion.dk
Peder Vester Henriksen - Owner and partner in Ambizzion

Backup

Direktør/Partner Peder Vester Henriksen
+45 53 29 69 29 · pvh@ambizzion.dk

We are also looking for

TEMPUR_FORM-LIFESTYLE_S02_NIGHT_0266 f6 RGB_2560 x 955
Højopløst DanFoam logo

Teamleder til Warehouse & Logistics hos Dan‑Foam (en del af Tempur Sealy International Inc.)

Du bliver ansvarlig for den daglige ledelse og drift af lageret og et team på ca. 10-12 dygtige lagermedarbejdere. Rollen er en medarbejdende teamleder, hvor...
entreprenørvirksomhed_2
Ambizzion-logo-2

Produktions- og leveranceansvarlig – entreprenørvirksomhed (Fyn)

Er du garant for, at opgaver løses til tiden, i den rette kvalitet og med fuldt styr på leverancen? Har du overblik, struktur og gennemslagskraft – og motiveres du af at sikre en effektiv...
Studentermedhjælper
Ambizzion-logo-2

Partner i AMBIZZION? – driv din egen forretning!

Ønsker du frihed, og vil du gerne være din egen chef? Efterlyser du et stærkt fællesskab og er forankret brand, hvor vi hjælper hinanden og løser...