CTS-specialist med interesse for Commissioning – INGENIØR´NE

Job postings

Company:

INGENIØR´NE

Position:

CTS-specialist med interesse for Commissioning

Place of work:

Esbjerg, Kolding, Aarhus, Odense eller København

Direktør/Partner Peder Vester Henriksen
+45 53 29 69 29 · pvh@ambizzion.dk
Direktør/Partner Lars Bøgelund
+45 60 37 57 23 · lb@ambizzion.dk

Vil du være med til at sikre, at bygningers tekniske anlæg fungerer som de er designet?

Hos vores kunde, INGENIØR’NE opleves en stigende efterspørgsel på både CTS-rådgivning og Commissioning. Fra laboratorier og sundhedsbyggeri til industri, life science og moderne domiciler arbejdes med projekter i byggeriet , hvor kravene til energieffektivitet, driftssikkerhed og dokumenteret funktionalitet bliver stadigt større.

Derfor søges nu en erfaren CTS-specialist med interesse for Commissioning, funktionsafprøvning og performancetest. Du skal have lyst til at arbejde med hele processen fra projektering og design til idriftsættelse, test og aflevering, hvor du er med til at sikre, at bygningens tekniske anlæg fungerer optimalt – både enkeltvis og som integrerede systemer.

Du bliver en del af et stærkt tværfagligt miljø, hvor CTS, HVAC, el, automation og bygningsdrift tænkes sammen for at skabe robuste og fremtidssikrede løsninger.

Om stillingen:

Som CTS-specialist hos INGENIØR’NE får du en central rolle i projekteringen og kvalitetssikringen af bygningers tekniske installationer. Du vil fungere som faglig sparringspartner for både kolleger, bygherrer og entreprenører og bidrage til at sikre, at de tekniske løsninger bliver omsat til velfungerende anlæg i praksis.

Commissioning er et område i vækst hos INGENIØR´NE, og du vil derfor få mulighed for at præge udviklingen af virksomhedens ydelser inden for commissioning, funktionsafprøvning og teknisk kvalitetssikring.

Du vil arbejde med hele værdikæden fra projektering og kravspecifikation til test, dokumentation, aflevering og opfølgning i driftsfasen.

Din rolle hos INGENIØR’NE:

Som CTS-specialist får du ansvar for selvstændigt at drive faglige leverancer og bidrage til udviklingen af CTS- og Commissioningydelser.

Du vil blandt andet arbejde med:

CTS-projektering

Du vil arbejde med projektering og specifikation af CTS-anlæg, herunder udarbejdelse af funktionsbeskrivelser, reguleringsstrategier og teknisk koordinering mellem CTS, HVAC, el og øvrige tekniske fag. Derudover bidrager du med faglig sparring, ekstern rådgivning samt tilsyn og opfølgning gennem projektforløbet.

Commissioning og funktionsafprøvning

Du vil arbejde med planlægning, koordinering og gennemførelse af commissioningprocesser, funktionsafprøvninger og performancetest. Dette omfatter udarbejdelse af testprotokoller, verifikation af tekniske krav, test af samspillet mellem bygningens tekniske anlæg, fejlfinding, dokumentation, opfølgning på afvigelser samt sikring af en god overdragelse til drift.

Om dig:

  • har minimum 10 års erfaring inden for CTS og bygningsautomation – gerne med en praktisk baggrund
  • har erfaring med eller interesse for Commissioning og teknisk kvalitetssikring
  • har forståelse for samspillet mellem CTS, ventilation, varme, køl, el og øvrige tekniske installationer
  • arbejder selvstændigt og struktureret og kan bevare overblikket i komplekse projekter
  • trives i et dynamisk miljø med mange forskellige opgaver og interessenter
  • er samarbejdsorienteret og kommunikerer klart med både teknikere, rådgivere, entreprenører og bygherrer
  • har passion for dit fag og et stærkt tværfagligt fokus
  • kan kommunikere på dansk på højt niveau – både skriftligt og mundtligt

Du tilbydes:

  • spændende og varierede projekter i en af landsdelens mest alsidige ingeniørvirksomheder
  • en arbejdsplads i udvikling – med rum for indflydelse og initiativ
  • et uformelt og tværfagligt miljø med højt tempo og god energi

Hos INGENIØR’NE bliver du en del af en virksomhed med høj faglighed, høje ambitioner, korte beslutningsveje og stor indflydelse på egne projekter. Du får mulighed for at arbejde med nogle af Danmarks mest komplekse byggerier og være med til at udvikle virksomhedens kompetencer inden for CTS, Commissioning og teknisk kvalitetssikring.

Den faglige og personlige udvikling prioriteres højt. Der lægges vægt på det gode samarbejde både internt og eksternt, og som kollegaer bakker man hinanden op og bidrager til hinandens udvikling i et uformelt tværfagligt miljø med fart på og højt til loftet. Det sociale liv i virksomheden prioriteres i den grad, herunder med aktiviteter drevet af en stærk personaleforening.

Du får ca. 215 kompetente og motiverede kollegaer, som arbejder sammen på tværs af de 5 kontorer i henholdsvis Esbjerg, Kolding, Odense, Aarhus samt København. Dit arbejde vil foregå ud fra et af virksomhedens kontorer.

Se mere på: arbejdehosingenior-ne.dk/ og ingenior-ne.dk

Næste step:

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte AMBIZZION – Peder Vester Henriksen, mobil: 53 29 69 29  

Upload dit CV via nedenstående link “søg stillingen”. 

Is this job right for you?

Peder Vester Henriksen - Ejer og partner i Ambizzion

Ansvarlig

Direktør/Partner Peder Vester Henriksen
+45 53 29 69 29 · pvh@ambizzion.dk
Lars Bøgelund - Direktør og Ejer af Ambizzion

Backup

Direktør/Partner Lars Bøgelund
+45 60 37 57 23 · lb@ambizzion.dk

We are also looking for

Skrot foto - HJHansen
HJHANSEN

Driftschef til HJHansen Recycling Group Øst

Er du klar til at stå i spidsen for driften hos en af Nordens førende genanvendelsesvirksomheder?...
TEMPUR_FORM-LIFESTYLE_S02_NIGHT_0266 f6 RGB_2560 x 955
Højopløst DanFoam logo

Shipping Coordinator til Warehouse & Logistics hos Dan‑Foam (en del af Tempur Sealy International)

Har du erfaring med transport, shipping og logistik, og motiveres du af at få komplekse transporter til at gå op i en højere enhed?...
Ceetec eget foto
ceetec

SERVICETEKNIKER/REJSEMONTØR – højteknologiske anlæg

Kan du se dig i en rolle hvor du ca. 75% af din tid indgår som del af montageteamet på virksomhed og hvor du i den resterende del af din tid løser du opgaver, under høj grad af selvstændighed, ude hos kunder rundt i verden?