Automationsingeniør med passion for PLC-programmering

Stillingsopslag

Virksomhed:

Ceetec ApS

Stilling:

Automationsingeniør med passion for PLC-programmering

Arbejdssted:

Middelfart

Direktør/Partner Peder Vester Henriksen
+45 53 29 69 29 · pvh@ambizzion.dk
Direktør/Partner Lars Bøgelund
+45 60 37 57 23 · lb@ambizzion.dk

Vil du have fingrene i hele processen – lige fra de første tanker og modularisering omkring mekanik, el og kode til den endelige indkøring af højteknologiske anlæg? Vil du være en del af en international nichevirksomhed, hvor frihed under ansvar, innovative løsninger og unik service er i højsædet? Så er muligheden nu hos Ceetec ApS i Middelfart!

Vores kunde Ceetec udvikler, producerer og leverer specialanlæg til mere end 20 markeder verden over. Virksomheden er kendt for sine innovative løsninger og unikke service inden for overflade-behandlingsanlæg samt profilvalselinjer. Kunderne spænder bredt fra mindre, lokale producenter til store, internationale koncerner inden for træ- og metalindustrien (herunder køkken, byggeri og møbler).

Ceetec adskiller sig ved at stå for hele processen selv. Anlæggene udtænkes, konstrueres og produceres på egen fabrik i Middelfart, Hos Ceetec sættes en ære i at levere kompromisløs kvalitet, fleksibilitet og brugervenlighed. Kunden er en partner – og Ceetec håndterer forløbet fra start til slut i et turn-key projekt.

Stillingen:

I tæt tværfagligt samarbejde bliver dit absolutte kerneområde PLC-programmering. Du får en central rolle i at designe og kode softwaren til både mindre stand-alone maskiner og store, fuldautomatiske anlæg. Hvis du har erfaring med – og lyst til – at arbejde med robotprogrammering, kan du få mulighed for at folde dine kompetencer ud her, da flere anlæg leveres med robotløsninger.

Dine opgaver vil blandt andet indebære:

    • PLC-programmering i Structured Text (ST). (primært Bechhoff TwinCAT, sekundært Siemens)
    • Udvikling og optimering af automationsløsninger, hvor du præger projekterne i en tidlig fase og får stor medindflydelse.
    • Test og indkøring af anlæg – både internt på fabrikken i Middelfart samt i et vist omfang ude hos kunderne.
    • Teknisk support til Ceetec´s interne serviceafdeling samt til forhandlere rundt i hele verden.
    • Teknisk sparring på tværs af huset, herunder med special indkøb (f.eks valg af komponenter), mekaniske konstruktører og eksterne automationspartnere.

Om dig:

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. maskinmester, automationsteknolog, industrielektriker eller lignende. Det afgørende er, at du har et stærkt automations-DNA med passion for PLC-programmering og minimum 2 års erfaring som PLC-programmør. Det er et plus, hvis du har erfaring med programmering i Beckhoff TwinCAT, men det er ikke et krav. Det vigtigste er din logiske sans og din erfaring med Structured Text.

    • Tager ansvar og følger tingene til dørs og med dét bidrager til at en kunde, en kollega eller en samarbejdspartner aldrig lades i stikken.
    • Er selvstarter med ejerskab. Du trives med frihed under ansvar og formår at drive opgaver i mål med fokus på at ”vi løser tingene sammen”.
    • Nysgerrig og udviklingsorienteret. Du har lyst til hele tiden at bygge ovenpå din eksisterende viden og bidrage til at udvikle automationsområdet yderligere.
    • Er god kommunikativt og begår dig ubesværet på engelsk i skrift og tale.
    • Er indstilllet på og trives i rejseaktivitet i forbindelse med indkøring på anlæg, forventeligt ca. 20-30 dage årligt.

Du motiveres af at være bidragende i en vellykket proces fra start til færdig løsning og indkøring hos kunden. Du skal have lyst til og mulighed for rejseaktivitet i et mindre omfang. Du må gerne bidrage med godt humør og lidt humor. Dertil skal du være kendetegnet ved at ville fleksibilitet. En fleksibilitet der gælder begge veje, både når du kan have brug for den, samt når virksomheden har brug for at du kan bidrage til at vi får løst ”den akutte opgave” for kunden.

Du tilbydes:

Hos Ceetec bliver du en del af en international mindre virksomhed med en uformel kultur, humor og et handlekraftigt miljø. Tillid, åbenhed, nærvær og fleksibilitet vægtes særdeles højt. Du tilbydes et arbejdsmiljø, hvor man er der for hinanden, og hvor sammenhold, godt humør og sparring er afgørende for den fælles succes.

    • Faglige udfordringer med den nyeste teknologi på markedet.
    • Stor indflydelse på dine egne arbejdsopgaver, og de tekniske løsninger.
    • Tæt faglig sparring med  interne kolleger og med Ceetec´s eksterne samarbejdspartnere på automationsområdet.
    • Mulighed for at være med i “hele processen” – fra spæd idé til færdigt anlæg.
    • En arbejdsplads med højt til loftet og plads til personlig og faglig udvikling.

Dit arbejde vil foregå på Ceetec´s nyere rammer på lokationen i Middelfart.

Ceetec er etableret i 1970, hvilket bl.a. betyder at virksomheden har med et stort knowhow på sit felt. Som niche-virksomhed har Ceetec gennem årene opbygget en betydende kendskabsgrad og et godt ry. Ca. 80% af den samlede produktion leveres til kunder rundt i verden, primært i Europa.

Se mere på: www.ceetec.dk 

Næste step:

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte AMBIZZION – Peder Vester Henriksen, mobil: 53 29 69 29  

Upload dit CV via nedenstående link “søg stillingen”. 

Er det her job dig?

Peder Vester Henriksen - Ejer og partner i Ambizzion

Ansvarlig

Direktør/Partner Peder Vester Henriksen
+45 53 29 69 29 · pvh@ambizzion.dk
Lars Bøgelund - Direktør og Ejer af Ambizzion

Backup

Direktør/Partner Lars Bøgelund
+45 60 37 57 23 · lb@ambizzion.dk

Vi søger også

Fra deres egen hjemmeside
ceetec

Automationsingeniør med passion for PLC-programmering

Vil du have fingrene i hele processen – lige fra de første tanker og modularisering omkring mekanik, el og kode til den endelige indkøring af højteknologiske anlæg? Vil du være en del af international nichevirk…
Studentermedhjælper
Ambizzion-logo-2

Partner i AMBIZZION? – driv din egen forretning!

Ønsker du frihed, og vil du gerne være din egen chef? Efterlyser du et stærkt fællesskab og er forankret brand, hvor vi hjælper hinanden og løser...
ingenior-ne - eget foto
Ingeniørne

CTS-specialist med interesse for Commissioning – INGENIØR´NE

Vil du være med til at sikre, at bygningers tekniske anlæg fungerer som de er designet , og har du lyst til at arbejde med hele processen fra projektering og design til idriftsættelse, test og aflevering?...