Hos INGENIØR’NE er brandrådgivning en integreret del af de tværfaglige projekter. Med et stærkt og erfarent brand-team skabes løsninger, der giver tryghed, høj kvalitet og en smidig proces gennem hele byggeriets forløb.
For vores kunde; INGENIØR´NE søger vi en brandrådgiver, der kan bidrage til et fortsat højt fagligt niveau. Som en del af strategien, bygger virksomheden kontinuerligt videre på deres solide fundament af brandrådgivere. Du vil have mulighed for at arbejde på et af INGENIØR´NEs domiciler i enten Esbjerg, Kolding, Odense eller (måske) Aarhus.
JOBBET:
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Brandrådgivning indenfor alle typer af byggeri
- Udarbejdelse af brandteknisk dokumentation i design-, projekterings- og udførselsfaserne
- Computersimuleringer af røggas- og evakueringsscenarier
- Kvalitetssikring af projekter
- Kontakt til kunder, kolleger, myndigheder og samarbejdspartnere
- Evt. computersimuleringer af røggas- og evakueringsscenarier
OM DIG:
Du trives i en rolle med både ansvar, faglig fordybelse og samarbejde. Du har en naturlig forståelse for byggeriets krav og kundernes behov – og du formår at omsætte dine indsigter til værdifulde løsninger. Du er uddannet ingeniør eller bygningskonstruktør og har min. 2-3 års erfaring fra en lignende stilling.
Certificering er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har solid erfaring inden for brandrådgivning og lyst til fortsat at udvikle dig fagligt. Vi lægger stor vægt på, at du bidrager til videndeling og hjælper med at styrke hele teamets kompetencer.
- Du er teamplayeren med det gode overblik
- Du arbejder selvstændigt og struktureret
- Du trives i et dynamisk miljø, hvor opgaverne kan være forskelligartede
- Du begår dig godt i dialogen med interessenter og samarbejdspartnere
- Kan kommunikere på dansk i skrift og tale på et højt niveau
DU TILBYDES:
At arbejde hos INGENIØR’NE betyder faglige udfordringer, indflydelse og kolleger, der vil hinanden. Der værnes om et trygt og uformelt arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at vokse – både personligt og fagligt.
- Dpændende og komplekse projekter, hvor du gør en forskel
- En virksomhed i udvikling – med plads til dine idéer og fleksibilitet
- Et stærkt, erfarent og hjælpsomt fagligt miljø
- En organisation hvor alle grupper er fagligt ledet
- Kolleger der bakker dig op og deler viden
Du får ca. 215 kompetente og motiverede kollegaer, som arbejder sammen på tværs af de 6 kontorer i henholdsvis Esbjerg, Kolding, Odense, Aarhus, Aalborg samt København. Du bliver en del af et stærkt brand-team på 10 personer.
Se mere på: arbejdehosingenior-ne.dk/ og ingenior-ne.dk
Siden 1972 har INGENIØR´NE opbygget en stærk organisation med fokus på kvalitet, ansvarlighed samt bygbarhed, og hvor man tror tror på løsninger, der er gennemtænkte, enkle og skaber værdi for både kunder og samarbejdspartnere.
NÆSTE STEP:
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte AMBIZZION – Peder Vester Henriksen, mobil: 53 29 69 29
Upload dit CV via nedenstående link “søg stillingen”.


